Boom Butiks kulturpodcast
Hej. Nu laver vi en podcast.
Vi håber I vil lytte med når Rikke Romme og Camilla Boraghi hjælper hinanden med at finde hovede og hale i deres popkulturelle samtid.
Du kender Camilla fra Tæt på Sandheden på DR2, hvor hun hver uge tryktester en ny magthaver og med sin højtudviklede bullshit-detektor skærer gennem spin og udenomssnak. Eller fra Den Uafhængige, hvor hun er morgenvært og gør meget af det førnævnte, bare uden at drikke sig fuld imens. Hun er uddannet fra DR's talenthold og har tidligere været på Radio 24syv og P3.
Rikke er freelance journalist og radioproducent. Du kender hende fra Fissefornemmelser på r8Dio og Weekendnarkoman på P3. Hun står desuden bag R4DIO-serien Margrethe, der går tæt på vores allesammens majestæt dronningen, og har også lavet programmer for bl.a. P1, Podimo og Euroman. Rikke henter sin akademiske ballast i sin journalistuddannelse fra SDU.
Det er os yderst magtpåliggende at understrege, at værterne naturligvis har fuld redaktionel frihed til at snakke om hvad de vil og mene om det hvad de vil. Det er bare rimelig interessant hvor moderne joggingtøj er for tiden, synes vi. Altså det kunne man jo godt snakke lidt om.
Vi håber I kan lide det lille show. Vi har i sinde at udkomme en gang om ugen. Skriv til os hvis I har kommentarer eller idéer.
Kh Boom